Interviews Kategorier

Mød Else Thing, kvinden bag E – A woman we like!

Eksklusivt interview med Else fra E´s domicil I Herning.

Du er kvinden bag mærket E – prøv at beskrive dit mærke?

Jeg vil gerne, at vi henvender os til kvinder, der vil have en stil med kant. Kant er for mig personlighed og jeg gør meget ud af, at alt vores tøj har masser af detaljer og gør kunderne glade. Vi sæt

ter en stor ære i, at pasformerne passer til vores kunders behov, og jeg bliver så varm om hjertet når jeg hører fra kunderne, at de er glade for det vi laver. Tøjet skal sidde godt, og det skal være behageligt at have på. Jeg ligger så utroligt mange timer i at tilrette tøjet og udvikle nye modeller, som forbrugeren vil blive glad for. Items der kan blandes ind i deres garderobe. Mit højeste ønske er, at vores kunder skal føle sig unikke, og at deres udtryk bliver med glæde og glimt i øjet. Hver gang jeg ser en kvinde i vores tøj, så bliver jeg glad.

Hvordan finder du inspiration til dine designs?

Vi rejser! Rejserne er primært rundt i Europa, hvor vi finder vores inspiration og får nye indtryk. Tidligere er rejserne gået til Østen, men det fungerer bedre for os i Europa. Her er et bedre udvalg, og det er lettere for os at finde detaljer, som passer til vores skandinaviske stil. Jeg har også et lille arkiv i kælderen, som jeg ofte kaster et blik på når en ny kollektion skal sættes i gang – her gemmer jeg de bedste styles fra tidligere sæsoner, som jeg kan lade mig inspirere af.

Hvad kendetegner E´s efterårskollektion?

Kvaliteterne er spændende. Vi har lagt vægt på rå og spændende materialer og med detaljer som lynlåse og læder look.
Gennemgående for alle vores kollektioner er, at vi ønsker at lave vores egen rå stil indenfor moden med designs der holder. Man skal kunne tage et stykke E på som er 2 år gammelt, fordi det

stadig holder. Ikke kun kvalitetsmæssigt men ligeså meget modemæssigt.

Hvilket stykke tøj kan du ikke leve uden?

SORT, lige meget hvad det er, bare det er sort.:-) Jeg elsker sort.

 

Er du også vild med E’s fede kollektioner, så kan du finde dem på vores webshop HER.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply